I marts 1883 holdt Viggo Hørup, Politikens grundlægger, sin vel nok bedst kendte tale i Folketinget. Et kobbel af konservative ’militære lirekasser’ ville befæste København. Vi havde intet lært og intet glemt af det idioti, der førte til vores selvforskyldte og tragiske nederlag i krigen mod Bismarcks Prøjsen i 1864. Derfor rejste Hørup på den ’forstandige’ befolknings vegne spørgsmålet: »Hvad skal det nytte?«.
Hørup tænkte ikke på modstand, men militarisme. Han gjorde det efter tragiske nationale tab og med henblik på fremtiden. Hverken nord eller syd for den ny grænse havde vi danskere kniven på struben, som ukrainerne har det i dag. Vi måtte ikke gribe til fortvivlelsens selvhjælp. Det tyske kejserrige ville ikke slette Danmark af landkortet og begå folkemord. Med lejemordere er det en anden sag. Med dem diskuterer man ikke, hvad modstand skal nytte.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























