Mens krigens brutalitet udfolder sig i Ukraine, har der udspillet sig en politisk kamp herhjemme om at øge forsvarsudgifterne hurtigst og mest muligt. Søndag satte Mette Frederiksen trumf på med et »nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik« med indfrielse af Nato’s 2-procents målsætning, folkeafstemning og udfasning af russisk gas.
Det sidste er fint. Men det ville have klædt de handlingsivrige politikere lige at vende skråen og ikke lade sig drive af følelser og militær overbudspolitik. Ruslands brutale invasion kræver sanktioner, refleksion og omtanke. Og markant støtte til ukrainerne. Derefter kan vi drøfte nye mål og midler. For hvis vi vil have fred, må vi forberede fred, ikke krig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

