Klumme afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Alt for mange arbejder alt for hårdt. Men måske lysner det langt om længe.

Marcus Rubin: Jeg har altid fra venner og kolleger skulle høre på, at jeg fes den af, men nu blæser der tilsyneladende nye vinde

Lyt til artiklen

En af de største mysterier i den moderne tilværelse er, at så mange utrolig begavede og veluddannede mennesker er villige til at arbejde så helt utroligt meget, at det stort set ikke levner tid til noget som helst andet. Børn, familie, kæreste, fritidsinteresser – alt kan ofres på karrierens alter.

Hvor det i gamle dage var de rige, der ikke lavede noget som helst – se ’Downton Abbey’ – og de fattige, der puklede, er det i dag lige omvendt. De højestlønnede er typisk dem, der arbejder allermest, mens fattige bliver parkeret på dagpenge eller andre former for passiv forsørgelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her