Hvad afgør næste valg? Jeg aner det ikke, altså ud over vælgerne og hvor rund bolden er på dagen. Men et tema vil uden tvivl fylde for mange: Spørgsmålet om frit gymnasievalg. Det er politik, der er til at forstå. Det kredser ikke om procentsatser for CO2-udslip fra en ko, om asylansøgere i Rwanda, det demografiske træk, eller hvorvidt danskere født i 2028 skal på pension som 73-årige i 2101 eller året efter. Alt det, som er ved at reducere dansk politik til science fiction.
Nej, det handler om, hvor de unge tilbringer deres mest formative år. Og hvem der skal bestemme. Nu og her. Grænserne for politik. Hvornår fællesskabet starter og slutter. Analysen af problemet er simpelt: I hovedstadsområdet, i Aarhus og Odense er der kommet gymnasier, hvor antallet af elever med en ikkevestlig baggrund er massivt. I 2019 var der 15 gymnasier, hvor flere end 30 procent har andet end Grundtvig og frikadeller med i bagagen. En tredobling siden 2012. Advarselsalarmerne blinker rødt. Parallelsamfundets svøbe er ved at lægge sig som en dyne over vores unikke og harmoniske broderskab. Det er nu, at samfundsingeniørerne skal vise deres subtile håndværk: At designe det fælles bedste.
