To modsatrettede bevægelser river og flår i øjeblikket i dansk politik. En samling på midten skaber splittelse på fløjene. Politisk fleksibilitet slås med ideologisk rigiditet. Forsonlighed sættes over for uforsonlighed. Moderation over for konfrontation.
Hvilken skæbne en mulig midterregering vil møde, aner ingen. Men at de bevægelser, Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) har sat deres partier i, skaber modbevægelser, kan ikke overraske nogen. De to hovedpersoner mindst af alle. Allerede nu betaler de hver især prisen for den brede regering, der endnu ikke er realiseret. Men regningen er foreløbig betydelig højere for Ellemann.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























