Hvorfor begynder et ungt menneske på universitetet? For at få adgang til et godt og velbetalt arbejde? Eller for at få et bredere og dybere blik på verden, stille spørgsmål og lære at fremsætte kritik?
Da jeg selv stod første dag som universitetsstuderende på RUC, så jeg ingenting for mig, når jeg prøvede at forestille mig et arbejde på den anden side. Det var så abstrakt. Jeg håbede bare, at jeg en dag forhåbentlig ikke længere skulle brygge kaffe for minimumsløn. Jeg var 21, og de seks år, min uddannelse skulle tage, virkede som en evighed. Journalistik lød tilpas bredt, og resten ville forhåbentlig åbenbare sig for mig undervejs, tænkte jeg. Og med ’resten’, mener jeg, både hvad jeg skulle tjene penge på, og hvem og hvordan jeg skulle være i verden.
