Lyt til artiklen
For et par måneder siden var min kæreste og jeg så heldige at blive forældre til (endnu) en overmåde smuk og velskabt datter. Alle kom godt igennem fødslen – selv faderen! – og der er sådan set ikke noget at klage over. Alligevel er der en ting ved forløbet på hospitalet, som jeg er blevet ved med at grunde på.
Da fødslen ikke var min kærestes første, forløb uden komplikationer, og der i øvrigt ikke var noget at udsætte på vores datter, blev vi sendt hjem efter fire timer. Eftersom hun kom til verden ved 22-tiden, endte vi således i vores egen seng kl. 4.30, og det kan man mene meget om. Umiddelbart virker det ikke voldsomt empatisk, men hvis fagfolk synes, det er en god løsning, når riget fattes penge, accepterer jeg det.
