Jeg tilhørte dem, der var vældig begejstrede, da der kom hvid røg fra Slotsholmen om dannelsen af SVM-regeringen. Jeg har altid hadet blokpolitikken. Jeg syntes, det var forargeligt at se, hvordan Anders Fogh Rasmussen regerede landet med stemmerne fra Dansk Folkeparti og langsomt solgte ud af anstændigheden og moralen. Jeg brød mig ikke om S-regeringen, hvor al magt var centraliseret omkring Mette Frederiksen og hendes håndgangne inderkreds. Jeg så frem til en regering, der kunne handle, og som havde flere magtcentre, så en person og et parti ikke kunne dominere alt.
Og endnu bedre – en bred regering, der eksplicit var dannet for at handle og tænke stort. Ikke mere af Helle Thorning-Schmidts teknokratiske ’nødvendighedens politik’, hvor det hele bare kører videre i samme rille. Nej, denne regering erklærede fra starten, at den var dannet for tackle de helt store kriser.
