F orleden var jeg på vej hjem efter at have spist middag med en veninde. Jeg skulle lige i kiosken, og der foran indgangen lå en ung kvinde udstrakt i fuld figur på fortovet. Jeg spejdede efter hendes veninder, men kunne ikke se nogen tage ansvar for dette tydeligvis meget berusede menneske. Jeg spurgte hende, om hun havde brug for hjælp. Om vi skulle finde en taxa. Om hun kunne svare mig. Hun vrøvlede lidt og rullede så om på siden og gav sig til at kaste roligt op. Ud fra kiosken kom hendes venner og begyndte at hjælpe hende – med favnen fuld af klirrende poser.
Åh, at være ung og dum. Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvordan det føltes. Faktisk kan jeg heller ikke huske, hvornår jeg sidst var beruset. Er det måske fire-fem år siden? Jeg er i stedet blevet en af dem, der bekymrer sig over ’de unges’ druk. Måske fordi jeg snart selv skal sende en teenager til fester og ud i natten. Nu diskuteres det igen politisk, om der skal gøres noget ved de danske unges verdensrekord i druk, og der kigges på alkoholpromiller, mens et borgerforslag vil forsinke de unges alkoholdebut ved at hæve aldersgrænsen fra 16 til 18 år.
