I Storbritannien ynder de at citere den forfærdelige Enoch Powell for hans bon mot om, at politiske karrierer altid ender i fiasko. Hvordan kan det andet? Nederlaget er eneste exit. Således også Jakob Ellemann-Jensens.
Anmeldelserne af det skuespil, der udspillede sig foran Venstres sekretariat på Christiansborg i mandags, var flotte. Den detroniserede formand spillede rollen perfekt. Den klodsede britiske gentlemanofficer, der brækker benet under en retræte. ’Lad mig bare ligge!’. Det gjorde de så. Alle er enige. En guttermand.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























