Hvor meget magt har mennesker, du ikke kender, over dit liv, dine følelser og handlinger?
Eller lad mig spørge på en anden måde: Hvem har påvirket, hvad du har valgt at spise i dag? Hvem har givet dig lyst til, at du netop har købt de bukser, du har på? Hvem har tilskyndet dig til at bruge penge på øreringe, stille din craving efter en energidrik af et bestemt mærke eller måske ovenikøbet udstyret dig med en ubændig trang til at prøve syltede agurker pakket ind på fancy måder? (Hvis du, som jeg, har undret dig over, at der er dukket farverige plastikbøtter med syltede agurker op der, hvor du handler fredagsslik med ungerne, får du nu svaret: TikTok).
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























