Det med at stoppe med at spise kød skete glidende for mig. Rigtig mange har behov for at proklamere, hvem de nu er som spisere – fleksitar, pescetar, veganer, kødæder og så videre. Jeg har ikke selv fundet en titel, men spiser mad. Men er dog de seneste 7-8 år gået væk fra kød, og så sker der det, at éns smagsløg og fordøjelse simpelthen ændrer sig, og man får ondt i maven af kød. Jeg ved ikke, om det er det stigende vidensniveau om kødproduktion, klimaets CO2-katastrofe eller simpel sorg over, at smukke stolte dyr skal pines og plages, for at vi kan købe billig kylling, men jeg vælger kødet fra, når jeg kan.
Det lugter faktisk lidt ulækkert, kødmad, det kan være ret overvældende med sådan en åben spegepølse i køleskabet eller stegeos fra en medister. Sådan er der mange, især kvinder af en eller anden grund, der har det – at kødet fases ud eller minimeres. Man kan se det, når man spiser ude – mænd bestiller kød, helst okse, mens kvinder ofte bestiller fisk eller vegetarisk, en salat, noget grønt, noget sundt. Sådan fordeler kødkønsrollerne sig over de 40. Jeg var ude at spise med min vegetarkæreste i sidste weekend, og tjeneren kiggede som altid fra tallerken til gæst, da der skulle serveres, og gav per instinkt mig kærestens veganske salat med friteret blomkål, mens han så fik min fiskeret med hollandaise.
