Det er et frit land, it’s a free country, vi må så meget, det står i loven. Men i de uskrevne love står der en masse om, hvad vi ikke må, og for tiden tårner et tabu sig op: Vi må ikke kritisere.
Jo, selvfølgelig må vi da brokke os og skælde ud og stritte imod. Men kun i det daglige, det umiddelbare og det ufarlige, og kun, til der bliver bedt om ro i lejren, så de voksne kan komme videre i teksten.




























