Massemorderen Anders Behring Breivik er ikke længere en del af det menneskelige fællesskab. Jo, det er han principielt, og principielt har han menneskerettigheder.
I den forløbne uge fik Breivik lov til at føre en retssag til forsvar for sine rettigheder. Det norske samfund anser ham naturligvis for at falde ind under det alment menneskelige, hvor selv massemordere har rettigheder. Men den enkelte nordmand sætter instinktivt sine grænser.



























