For Uffe Elbæk er de seneste ugers verbale slåskamp med Henrik Sass Larsen ’gefundenes Fressen’. Hvad er bedre egnet til at fremhæve Alternativet som antitesen til Christiansborg end kritik fra den brutale socialdemokrat? Måske derfor bider Alternativets formand så hårdt tilbage.
»Der er ikke nogen, der bosser med Alternativet«, lyder det hårde budskab fra manden med Christiansborgs blødeste image.




























