Jungletrommer. Bas. Og så den lidt hæse stemme, der fuld af ærlig hengivenhed råber: »Hey Danmark – hvad sker der for dig?«.
Året var 2007, og Natasja lagde hele landet ned med et hit, der beskrev et skred, sangerinden beklagede dybt. Anledningen var en ny hårdhændet kurs over for hashhandelen på Christiania og nedrivningen af Ungdomshuset på jagtvej, og i fjendens forreste geled var Faderhuset og Dansk Folkeparti.



























