En topleder i Nordkorea er blevet henrettet få dage efter at være blevet fjernet fra magten. Så får vi nu en politisk og militær nedsmeltning i klodens mest lukkede land?
Der er et sandt blæsevejr af rygter, formodninger og spekulationer hen over den 38. breddegrad, der siden våbenhvilen efter Korea-krigen for 60 år siden har holdt halvøen delt mellem to 'broderfjender', det kapitalistiske, demokratiske og velstående Sydkorea og den stærkt militariserede etpartistat Nordkorea.




























