Test af små børn breder sig’. Sådan lød en overskrift i Jyllands-Posten, der søndag bredte sig som steppeild til andre medier. Artiklerne bag overskriften handlede om, at det er blevet mere almindeligt at teste børn i vuggestuer og børnehaver, og fortalere for fri leg fik en del spaltecentimeter til at udtrykke deres bekymring. For hvad er det dog for noget? Stjæler testene ikke børnenes barndom og gør dem til blegnæbbede stræbere, før de kommer i skole? Svaret er nej. Det er der mindst tre grunde til. For det første kan ordet test misforstås i denne sammenhæng. Ordet får mange til at tænke på de test, som skolebørn udsættes for. De test, jeg har set i vuggestuer og børnehaver, er dyrefigurer eller billeder på bordet og snak om, hvad børnene ser. Testene er svære at skelne fra den kontakt og leg, der foregår mellem voksne og børn hver eneste dag. I den forstand er de såkaldte test redskaber, som pædagogerne kan bruge til at lave de observationer, som de årevis har foretaget. For det andet har jeg endnu til gode at møde forældre, der mener, at deres børn i vuggestuer og børnehaver er viklet ind i et helvede af test og konkurrence. Hvis forældre gjorde det, ville de løbe skrigende væk og finde et andet sted til deres guldklumper. Endelig, for det tredje, er der stor forskel fra kommune til kommune og til institution til institution på, hvordan sprogvurderinger og test løses. Det bliver forhåbentlig gjort af pædagoger, som ved, hvad de gør, og som ikke har tradition for at smide sig fladt på gulvet i blå stue, blot fordi politikerne har fået en fiks idé. Børn som kastebold Diskussionen afspejler, at vi i Danmark ikke er afklarede i spørgsmålet om, hvad vi skal med vuggestuer og børnehaver. Er de hyggelige og trygge opholdssteder, som er nødvendige, fordi mor og far skal på arbejde? Eller er de en slags førskole, som skal forberede børnene på at komme i skole? I de senere år har pendulet bevæget sig i retning af førskole. Men der er meget lang vej til det, som kendes andre steder på kloden. Danske børn lærer meget via leg, fordi de kan lide det og har lyst til at lære. Der er lidt mere pædagogstyret aktivitet end før og lidt flere bogstaver og lydlege end før, men de fleste steder, uden at leg og frihed sættes over styr. Da regeringen tiltrådte, blev vuggestuer og børnehaver flyttet over i Undervisningsministeriet. Et signal om, at undervisning starter før børnehavepladsen. Inden nogen nåede at vænne sig til at sige Børne- og Undervisningsministeriet, blev det lavet om. Da SF’s nye formand, Annette Vilhelmsen, blev socialminister, fik hun børneområdet med over i ministeriet. Så både politisk og i den pædagogiske diskussion på landsplan er børn blevet kastebolde. Så ja, test af vuggestuebørn lyder fælt, men i praksis går det oftest som en leg.