Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARTIN LEHMANN (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Reform. Få nu lærerne med bag den nye folkeskolereform, lyder opfordringen fra Jan Andreasen.

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thatcher-syndromet er en bombe under folkeskolereformen

Sørg for at få lærerne med bag reformer - sådan gør man i de lande, hvor skolerne klarer sig bedst.

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er helt i orden at de er uenige med mig, men jeg kan ikke forstå, at de bruger sådan en hård og grov tone. Det er jo trods alt skolelærere. Jeg har ikke oplevet debatten så heftig før«. Undervisningsminister Christine Antorini (S) var bestemt ikke begejstret for tonen under lærerkonflikten i foråret.

Men det burde hun måske have været forberedt på. Man hænger da ikke først lærerne til tørre i store kampagner som dovne, sådan som KL gjorde. For derefter at gennemføre et overenskomstindgreb. Hvorefter man så regner med, at man bare kan lade som ingenting, og forresten oven i hatten gennemføre efterkrigstidens største folkeskolereform.

Det er altså elevernes og lærernes dagligdag, det drejer sig om.

LÆS DEBATINDLÆG

Og regeringen kan ikke komme og sige, at den ikke var blevet advaret.

Arkitekten bag den canadiske skolereform Ben Levin, som de danske skolepolitikerne jo er så begejstret for, var allerede ud med advarsler, på et tidligt tidspunkt under konflikten: »Hvis man ender i en situation, hvor man med et lovindgreb tvinger lærerne til arbejdet, selvom de ikke er tilfredse med aftalen, vil det på lang sigt have negative konsekvenser for skolesystemet. For at et skolesystem kan være succesfuldt, er det nødvendigt med lærere, der er dygtige og motiverede«.

LÆS DEBATINDLÆG

Lærerne følte sig tromlet ned af regeringen og KL. Samtale og dialog blev der aldrig tale om. Og hvad værre er, al erfaring viser, at hvis der er noget der lagres i hukommelsen, så er det langvarige arbejdskampe.

Også det har vist sig at holde stik. For lærerne har langtfra glemt oplevelserne fra foråret. Forbitrelsen rundt omkring på skolerne er stor. Og den vil ikke bare sådan forsvinde. Det kan få katastrofale følger for en folkeskolereform, der i forvejen ikke er særlig godt forberedt.

Al erfaring viser, at hvis der er noget der lagres i hukommelsen, så er det langvarige arbejdskampe

Jeg var selv i slutningen af 00’erne, som skolepolitiker i Københavns kommune, med til at gennemføre en af de største kommunale reformer på skoleområdet herhjemme: 'Faglighed for alle'.

Reformen blev fra starten rost til skyerne fra alle sider. Professor Niels Egelund gav den en et 13-tal. Alle var vildt begejstret.

Desværre blev 'Faglighed for alle' aldrig nogen succes, vi tabte den på gulvet, fordi vi politikere aldrig fik lærerne med os. Det var der to årsager til.

Først og fremmest ville vi politikere alt for meget med reformen.

Sammenlagt satte vi mere end 50 nye initiativer i søen på en gang. Det var en stor fejl.

Den anden årsag var vi ikke selv herre over. For efter vi havde vedtaget 'Faglighed for alle', fandt embedsmændene ud af, at vi havde arvet et kæmpe underskud på 600 mio. kr. fra den tidligere borgmester.

Lærerne har langtfra glemt oplevelserne fra foråret. Forbitrelsen rundt omkring på skolerne er stor. Og den vil ikke bare sådan forsvinde

Det rev selvsagt økonomien væk under reformen. Finansieringen skulle skolerne nu selv stå for. En manøvre der til forveksling minder om den operation KL og regeringen lavede i foråret. Her var kalkulen jo også, at lærernes merarbejde efter lovindgrebet skal finansiere helhedsskolen.

Folkeskolereformer skal gennemføres stille og roligt, og med stor omtanke. Sørg for at få lærerne med. Det er faktisk sådan man gør i de lande, hvor skolerne klarer sig bedst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden