Umiddelbart er det en smuk tanke, at kommunerne vil inkludere så mange børn med psykiske eller fysiske handikap eller adfærdsvanskeligheder som muligt i de almindelige daginstitutioner.
For ingen børn har godt af at være ekskluderet og føle sig unormale. Og efter et par årtier, hvor normalitetsbegrebet er blevet stedse mere snævert, og stadig flere børn har fået diagnoser som Aspergers syndrom eller autisme og er endt i dyre specialinstitutioner, er det godt, at billedet er ved at vende.




























