0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg er blevet drillet utallige gange med, at jeg gik på en musiksproglig linje i gymnasiet

Vi skulle ugentligt aflevere koralharmonisering og barokbas – ved I, hvad det er, I matematikgenier?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Mette Højbjerg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Mette Højbjerg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Utallige er de gange, jeg er blevet drillet med, at min studentereksamen var en gang lal, fordi den linje, jeg valgte tilbage midt i 1980’erne, bare var for dem, der ville dovne den igennem gymnasietiden.

De aner ikke, hvad de taler om, drillepindene. Jeg gik i det såkaldte grengymnasium på musiksproglig linje, og nej, det var langtfra bare en opøvning i Sanne Salomonsen-hits. Det var avanceret behandling af musik. Det var ugentlig aflevering af koralharmonisering og barokbas – ved I, hvad det er, I matematikgenier? – og analyser af Beethovens symfonier. Alle elever kunne spille et instrument eller synge på højt niveau. Som de, der har forsøgt sig med at lære at spille på et instrument, ved, er det hårdt arbejde.

Alligevel er forestillingen om, at sprog og musik er for de dovne, mens rigtige studenter er specialiseret i matematik og fysik, fremherskende. Og overbevisningen om matematikkens suverænitet er gennem de senere år blevet parret med troen på, at vejen til vækst går via mennesker med matematikkundskaber og naturvidenskabelige uddannelser. Det er her, pengene og fremtiden ligger.

BORGMESTER

Denne tankegang gennemsyrer også regeringens nye forslag til en gymnasiereform, der forhandles netop nu. Reformen handler ikke kun om, hvem der skal have lov til at komme ind, men også om, hvad eleverne skal lære. En af planerne er at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for alle elever undtagen dem, der har tre fremmedsprog på A-niveau. Allerede i dag vælger knap 85 pct. matematik på A- eller B-niveau, så ændringerne vil have betydning for de ca. 10 pct. af eleverne, der helt bevidst har valgt svær matematik fra. Men det er kun forsvindende få elever, der rent faktisk skal bruge matematik på B-niveau, fordi mange videregående uddannelser kræver enten A eller C.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts