Er der en af sine forgængere, Barack Obama gerne vil forbindes med, er det Abraham Lincoln.
Da Barack Obama for præcis fem år siden erklærede sig som præsidentkandidat, skete det i Springfield, Illinois, hvor Lincoln ligger begravet. Da præsidenten forleden blev taget i ed til sin anden periode, benyttede han ligesom første gang Lincolns gamle bibel. Og når Obama i dag holder sin årlige tale om nationens tilstand, sker det på Lincolns 204-års fødselsdag.




























