Jeg er gået rundt om ordene og tankerne det meste af sommeren. De har ligget i en bunke foran mig, uden at jeg har evnet at samle dem op og sætte dem i den rigtige rækkefølge. Jeg har heller ikke forsøgt. Hver gang jeg nærmer mig, kaster jeg ordene fra mig. Hver gang en håndfuld af ordene kravler sammen og på magisk vis formulerer en sandhed i mit hoved, har jeg rystet dem væk og i stedet kigget på det, som var foran mig. Et legende barn. Et grinende barn. Et svømmende barn. Hvilken lyksalighed.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Bliv abonnent for 1 krEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar