Gør nu ikke konflikten i Syrien mere kompliceret end højst nødvendigt. Tro ikke på det, hvis pressen hævder, at Syrien er på randen af en borgerkrig. Tro heller ikke, at konflikten handler om provinsbyen Homs, som regimet i disse dage beskyder. Tro ikke, at Den Arabiske Liga i praksis har vendt Syrien ryggen. Tro heller ikke, at Rusland i praksis vil sikre Assads diktatur.
Og tro derfor ikke, at vi er på vej ind i en ny kold krig, fordi Rusland og Kina i FN’s Sikkerhedsråd blokerede for en ny fordømmelse af Assaddiktaturets blodige fremfærd.




























