Javel, ja, så er tallet for dræbte i Syrien oppe over 70.000 mennesker. Det har for længst passeret et antal, vi kan begribe.
Herhjemme skriver vi overskrifter om enkelte, der slås ihjel. Vi er for længst begyndt at bruger nyhederne på mindre miserer. I sidste uge en forskruet amerikansk strømer, der slog flere ihjel. I denne uge en sydafrikansk atlet uden ben, som skød sin kæreste. Et knivstikkeri her, et skyderi der. Brud på normaliteten. I Syrien er det i dag normalt at tælle i tusinder, vi taler kun om titusinder af mordofre.




























