På dette semester følger jeg et kursus om en tysk æstetikfilosof – jeg vil ikke belemre jer med indholdet – hvor vores underviser allerede til første undervisningsgang introducerede os for en række veje, man kunne gå i sin afsluttende opgave. Han bad os komme med bud på, hvilken vi kunne forestille os at gå ad. Med ét sprang panikken i os alle: Man kunne da ikke træffe sådan et valg så tidligt. Tænk, hvis man valgte ét og på den måde valgte en masse andre spændende ting fra?
Denne panik er symptomatisk for mig og mine jævnaldrende. Vi har alle muligheder i verden; vi kan gøre og blive næsten lige, hvad vi vil, men vi er komplet ude af stand til at træffe et valg og stå ved det.


























