Det er glade dage i Kommentariatet. Valgkampen nærmer sig, og der er efterhånden mere politisk duel i tv end kvindehåndbold, så klummerne skrev sig selv i denne uge, hvor vindere og tabere skulle udpeges i den store overbetalingsduel. Villy-Løkke duellerne ser vi på, når gong-gong'en lyder i folkeskoleomgangen på mandag. I dag ser vi på økonomien, hvor Claus Hjorts sortsynede prognoser udløste et dramatisk fadermord i Kommentariatet. Vi har igen læst det hele, så De kan slippe. Selv tak.
I lørdagens Politiken løftede Claus Hjort Frederiksen sløret for den nye stramtandede økonomiske kurs med minusvækst og besparelser. Kommentariatet var hurtig til at følge op, om end temmelig forsigtig i sin vurdering af strategiens succespotentiale. Symptomatisk Politikens egen Peter Mogensen:




























