De spegede VKOR-forhandlinger om efterløn og folkepension blev genoptaget her til eftermiddag. Måske er jeg blevet smittet af en formiddag på Christiansborg, der koger af valgkuller, men det trækker unægteligt op til, at et valg udskrives allerede i næste uge, trods statsministerens forsikringer om det modsatte. Hvis det lykkes statsministeren over weekenden at hive et forlig med De Radikale i land - som Weekendavisen mener at vide, at Vestager bevidst styrer mod - så vil statsministeren formentlig ikke betænke sig. Så slår det røde porcelæn alvorlige sprækker, og det er svært at tale med S-SF'ere eller radikale netop nu, uden at de bruger hovedparten af tiden på at kritisere hinanden. Begge parter er i fuld gang med at placere ansvaret for, at Løkke kan score en parlamentarisk triumf hos hinanden. Løkke får ikke et bedre udgangspunkt, og den seneste måling bekræfter, at det nu går fremad for VKO. Selv hvis det ikke lykkes at få forliget i hus, må Løkke overveje, om han får et bedre tidspunkt end nu. Det er sidste chance inden sommerferien, hvor S-SF og R kan nå at finde en grimasse, der kan passe. Uanset om De Radikale går med, er der drevet en kile ind mellem S-SF og R, som enhver kan få øje på, og som Løkke kan bruge under valgkampen. Det er klart demonstreret, at De Radikale tror mere på den blå økonomiske politik end på Helle Thornings 12 minutter. Situationen må beskrives som totalt kaotisk. Margrethe Vestager må svare på, om hun fortsat kan pege på Thorning, mens hun støtter den blå efterlønsplan. Det vil hun formentlig bekræfte. I den radikale selvforståelse har man blot lavet et lille politisk forlig, der er kopieret fra det radikale program. Hvis Thorning ikke kan lide det, er det hendes problem. Så lander bolden hos S-SF, der må svare på, om de kan leve med at danne en regering på basis af det blå forlig. Hvis Thorning svarer ja, er det en falliterklæring for hele hendes politiske strategi. Hvis hun svarer nej, er det til gengæld helt uklart, hvad der egentlig vil ske, hvis vælgerne leverer et S-SF-Ø-RV flertal. Spørgsmålet er imidlertid, om det flertal, der fremgår af målingerne, overhovedet vil materialisere sig, hvis valgkampens hovedattraktion bliver at forsøge at udrede den helt uoverskuelige situation i rød blok, og Vestager og Thorning igen skal forhandle/skændes for åben skærm. Det eneste stabile i denne situation, kan statsministeren med rette hævde, er det VKO-flertal, der har regeret i Danmark gennem ti år. Statsministerens vægelsind er efterhånden velkendt. Men jeg kan ikke forestille mig, at han ryster på hånden, nu hvor oppositionen har spillet ham et par trumfer. Fra Løkkes udgangspunkt er det her as good as it gets.