Jubelen ville ingen ende tage i Vega i aften, hvor Socialdemokraterne festede her til aften. Men tømmermændene kan blive ganske alvorlige for Helle Thorning-Schmidt. Faktum er, at dette valgresultat var det næstværste scenarie for Socialdemokraterne og især for SF. Den røde blok rundede de magiske 90, men får det snævrest tænkelige rum at agere i. Helle Thorning-Schmidt har muligvis vundet magten. Men kan hun regere? Det var overraskelsernes aften. Det konservative mareridt blev værre end Barfoed gruesommeste drømme, og Lars Løkke Rasmussen gik uventet frem. Socialdemokraterne gik generelt frem vest for Storebælt, men mistede øst for. Succes'en for Bag Facaden bragte det lille oversete forslag fra Fair Løsning om en betalingsring frem i forreste række. Det kostede. Men den største katastrofe for Thorning er paradoksalt nok den totale konservative nedsmeltning. Der er ikke længere et S-SF-R-K flertal. Drømmene om blokpolitikkens død gennem en rød regernings samarbejde med et Konservativt Folkeparti med borgerlige stemmer, der arbejder, er slukket. Det er dybt problematisk for Thorning-regeringens stabilitet. En ny S-SF-R regering har kun tre flertalsmuligheder. Venstre, Dansk Folkeparti eller Enhedslisten. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti vil formentlig i første omgang række Thorning så meget som en lillefinger, og det bliver uhyre vanskeligt at få R og Ø til at mødes i den økonomiske politik. Konkret vil det være en særdeles vanskelig operation blot at få gennemført regeringens første finanslov. Tilbagetrækningsreformen står i sin essens ved magt, som Lars Løkke også konstaterede i sin tale. De tolv minutter døde kl. 20 i går aftes. Hvordan gennemfører Thorning tilbagetrækningsreformen? Kan en stærkt svækket Søvndal holde til at lægge ryg til en pragmatisk beslutning om at acceptere reformen, men Johanne Schmidt-Nielsen protesterer fra sidelinjen? Regeringen Thorning I, som en S-SF-R konstruktion, ser helt utroligt svag ud. Det bliver særdeles vanskeligt at nå til enighed om et regeringsgrundlag mellem de tre partier. Endnu vanskeligere bliver den konkret lovgivning. Spørgsmålet er så om Thorning har andre muligheder? En er at skære det skamskudte SF fri, og danne en SR-regering. Men det er næppe realistisk, og har det samme grundlæggende problem som S-SF-R konstruktionen. Den er stadig helt afhængig af Enhedslisten, Venstre eller DF. En anden mulighed er at skibe de radikale af, og danne en S-SF regering. Det kunne åbne den mulighed, som Villy Søvndal har talt om under valgkampen, at invitere DF til fornyede forhandlinger om måske at bevare efterlønnen. Det er dog svært at forestille sig, at DF vil være med til at holde hånden under Thorning, og det vil være svært for de to partier, der har tordnet mod Dansk Folkeparti gennem hele valgkampen, pludseligt at bringe dem tilbage i en central rolle. En tredje mulighed er et relativt hurtigt valg. Det bliver i praksis svært for Thorning-Schmidt at bryde blokpolitikken. Hun har ikke flertal med K og DF og V vil formentlig ikke. Reelt vil hun være presset til at samle R og Ø. Et ikke særligt tillokkende alternativ er, at forsøge at række hånden ud mod V og K, og forsøge at give dem skylden for at det ikke kan lade sig gøre. Summa Summarum: Der ligger et bjerg af problemer foran Helle Thorning-Schmidt. Hvis det lykkes at skabe en stabil regering, der kan gennemføre sin politik under de foreliggende omstændigheder, vil det være et politisk mesterstykke. Ellers kan det hele ende i handlingslammelse eller sammenbrud.