Mens vi fortsat venter på Thorning-Schmidt I, kan vi skotte lidt til formkurven hos den kommende oppositionsleder. I valgkampens sidste dage trådte Lars Løkke Rasmussen - endelig! efter mange venstrefolks mening - i karakter og virkede mere afslappet og klar i mælet end nogensinde gennem sine 2½ år som statsminister. Efter partiets fremgang sidder han foreløbigt sikkert i sadlen som formand og dermed leder af oppositionen. Der er to centrale spørgsmål for Lars Løkke i den kommende tid. For det første hvordan han som oppositionsleder vil håndtere forhandlinger med regeringen. For det andet hvordan han vil håndtere sin personlige rolle som tidligere statsminister på vej mod et comeback. Den første uges tid efter tabet af regeringsmagten har allerede givet et par klare indikationer på venstreformandens tænkning. Når det gælder oppositionsrollen, kan strategien sammenfattes i to ord: Benhård blokpolitik. Allerede mandag efter valget, samlede Løkke VKI på Marienborg og havde senere også egne møder med Dansk Folkeparti for at holde oppositionen samlet og undgå en parlamentarisk solodans med regeringen fra partierne i den blå blok. Løkke markerede samtidig, at Venstre ikke i udgangspunktet har tænkt sig at hjælpe Helle Thorning-Schmidt igennem med selv de mindst kontroversielle spørgsmål, da han trak støtten til boligpakken med henvisning til, at den kun var relevant i kontekst af en bestemt overordnet økonomisk politik - nemlig VK-regeringens. Venstre kan med samme begrundelse skabe tvivl om sin støtte til tilbagetrækningsreformen - f.eks. ved at sige, at den i lyset af den nye regerings løsagtige økonomiske politik slet ikke er nær nok. Konklusionen er, at Venstre på kort sigt vil overlade det til Thorning at forsøge at skabe enighed mellem Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Man vil naturligvis tale om bredt samarbejde, men i forbindelse med forhandlinger stille så benhårde krav, at forliget - "desværre" - er umuligt eller kommer til at gøre så nas i specielt SF, at det rokker ved regeringens stabilitet. Strategien er at bruge Venstres nøglerolle til at få kvalt Thorning I-regeringen i vuggen, mens man konstant gør kur til de radikale og deres vælgere. Når det gælder Løkkes egen rolle, har Venstre ifølge dagens Ekstra Bladet [ikke online] tænkt sig, at en række af Løkkes løjtnanter skal optræde som 'tæskehold', mens eks-statsministeren selv skal svæve over vandene. Det flugter fint med TV2's interview med Løkke lige efter valget. Her sagde han bl.a.: »Jeg synes, jeg har en position i det her samfund ..., der gør at jeg også kan tage mine egne initiativer [...] Og jeg forestiller mig da at ved siden af at føre parlamentarisk oppositionspolitik på Christiansborg, da kunne jeg godt finde på at bruge mit navn og min position til fortsat at tage initiativer og ikke bare sidde og vente på, at regeringen foreslår et eller andet«. Løkke refererer bl.a. til sine møder med unge fra Askerød - dokumenteret med årets pressefoto - , hvor statsministeren forsøgte at skaffe job til unge 'rødder' i boligbyggeriet i Hundige. Men Løkke glemmer, at det netop var hans egenskab som statsminister, der gjorde mødet interessant. Tidligere statsministre er yesterdays news, og oppositionslederen kan ganske enkelt ikke trække samme opmærksomhed. Det kommer Løkke til at sande. Ring blot og spørg Poul Nyrup Rasmussen, hvordan det gik med hans come back tour blandt danskerne, hvor han turnerede rundt med en lille rød bog, hvor mennesker kunne give deres inspiration til næste del af socialdemokratiets politik. Egentlig var turneen velbesøgt. Det var bare på Christiansborg, det interessante skete alligevel. Måske ser vi Løkke på rundrejse med en blå bog inden længe?