Finansloven er så småt ved at falde på plads. Alle venter et endeligt forlig mellem regeringen og Enhedslisten senest søndag, og i disse dage drypper de enkelte delaftaler om bl.a. boligrenovering, politiet og østarbejdere. I de kommende dage vil vi se endnu flere delaftaler offentliggjort, inden forhandlingerne endeligt går ud af Finansministeriets glasdør en gang i weekenden. Finansloven har været et fint forløb fra det nye flertals side. Tingene er blevet udrullet efter et klart mønster, og de tre regeringspartier er ikke faret i flæsket på hinanden. Et klart tegn på, at regeringen - fra de evige skærmydsler i kølvandet på forhandlingerne i det famøse tårn - nu begynder at optræde som en enhed i stedet for tre partier i en sammensværgelse. Det hele er foregået efter det velkendte VKO-manuskript, hvor der ganske vist forhandles hårdt - i øjeblikket mest om bl.a. ledige og kontanthjælpsmodtageres forhold og rammen for den kommunale velfærd - men alle ved, at det ender med en aftale. I rollen som Pia Kjærsgaard ses Johanne Schmidt-Nielsen, mens Frank Aaens krøllede skjorte har afløst Kristian Thulesen Dahls habit. Den forestilling kan vi vist vente repremierer på i de kommende år. Spørgsmålet er, om vi også denne gang ser et af de kendte dramaturgiske greb fra VKO-årene: Det store forhandlingssammenbrud. Hvor parterne en dag eller to før aftalen fingerer et sammenbrud, der skal øge opmærksomheden og skabe lidt drama. Den mest opsigtsvækkende aftale indtil videre er måske justitsminister Morten Bødskovs 'værdipakke', der bl.a. afskaffer den øgede grænsekontrol, hæver den kriminelle lavalder til 15 igen, udvander knivloven, giver asylansøgere bedre mulighed for at bo og arbejde udenfor centre samt reviderer politiets mulighederne for administrative frihedsberøvelser. Også her er replikkerne i et vist omfang inspireret af VKO, der gerne havde en værdipakke ifm. finansloven. Men pludselig er værdierne vendt på hovedet: I stedet for de symbolske stramninger af udlændingeregler, strengere straffe og udvandet retssikkerhed får borgerne pludselig det modsatte: mere frihed og flere muligheder for at udfolde sig uden at komme i konflikt med loven og en bare nogenlunde human behandling af flygtninge. Hvor er det dog velgørende! Bødskov får en halv fidusbamse for at få Liberal Alliance med i forliget, selvom De Konservative endnu sidder for langt nede i VKO-sumpen til at kunne rive sig fri trods valgkampens ord om at lægge afstand til Dansk Folkeparti. De konservative er tilsyneladende stadig groggy oven på vælgerlussingen og har ikke længere nogen anelse om, hvem de er som parti Til gengæld må man glæde sig over, at Liberal Alliance står til at overtage De Konservatives rolle og lever op til navnet på den værdipolitiske scene. Det har været tiltrængt med en borgerlig stemme, der tør stå op mod det værdipolitiske låg, som Dansk Folkeparti og Venstre har lagt ned over danskerne i de sidste ti år. Partiet, der startede som en vittighed, er nu pludselig det bedste håb for, at VKO's snæversyn og indskrænkethed heller ikke vender tilbage, den dag flertallet skifter fra rødt til blåt.