Når det gælder partistøtte, er Danmark ganske enkelt en bananrepublik. Mens de fleste civiliserede lande har strikse regler på området, er partistøtten i Danmark i praksis helt ureguleret. Den slatne bekendtgørelse 1123 af 24. oktober 2006, der udgør fundamentet, er hullet som en si. Jeg vil ikke bebrejde politikere, organisationer eller privatpersoner, at de giver eller modtager partistøtte. Det er de nødt til for at hænge på i det ulige pengeræs. Men jeg synes faktisk, at det er pinligt, at Folketinget ikke har fået lappet på denne elendige lovgivning. Det burde være en fælles sag uanset partifarve. Her er de fem største huller i den danske partistøttelovgivning: 5. Der er total uklarhed om, hvad partistøtte egentlig er. Som det fremgår at et svar fra justitsministeren til Enhedslistens Per Clausen, så er det helt uklart hvilke typer af partistøtte, der er omfattet af reglerne. Kontanter til partikassen: Selvklart. Arbejdskraft? Måske. Annoncering på vegne af andre? Måske. Eller som det hedder på justitsministerielt: