Regeringens forslag til en kontanthjælpsreform har medført endnu en sproglig nyskabelse fra folkene, der bragte os 'akutjobbet'. Står det til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skal jobklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år i fremtiden arbejde for overførslen i et såkaldt nyttejob. Man kan naturligvis ironisere over selve titlen - de fleste job er jo som udgangspunkt nyttige. Men modsat akutjobbet, der nærmest er blevet en stående vittighed, har nyttejobbet mulighed for at blive en succes, og en meningsmåling i LO's Ugebrev A4 gav ministeren fuldtonet opbakning. For tanken er grundlæggende rigtig. Det er ikke en triumf for velfærdssamfundet, at flere og flere er på langvarig kontanthjælp. Tværtimod er det en fiasko for selve kernen i det socialdemokratiske projekt, at mennesker ekskluderes fra fællesskabets rettigheder og pligter. Alt for mange kontanthjælpsmodtagere lever livet som Robinson Crusoe strandet i toværelseslejligheder med tv-middage og skod-tv eller som familiesammenført vedhæng til deres ægtefælle uden megen kontakt til det omgivende samfund. Men det afgørende spørgsmål er, om nyttejob blot bliver et nyt ord for meningsløs aktivering? Er der med andre ord lige så meget nytte i et nyttejob, som der er russere i russisk salat? LÆS OGSÅNyttejob skræmmer ledige væk I første omgang bliver forhandlingerne med Venstre, der i praksis har vetoret over reformen, udslagsgivende. For Venstre har et helt andet syn på grundproblemet med de mange mennesker på langvarig kontanthjælp.

Her opfattes problemet først og fremmest som en byrde for statskassen og de stakkels skaffedyr på arbejdsmarkedet, der må slide og slæbe, mens kontanthjælpsmodtagere driver den af. Hvis bare kontanthjælpsmodtagere trækkes i ydelse, rejser de sig på magisk vis og søger arbejde, når det går op for dem, at deres incitamentskurve har ændret sig. Reformen risikerer i forliget med Venstre at miste sit grundrationale om, at det er et samfundsansvar at inkludere alle i fællesskabet til fordel for ideen om, at den enkelte trækker sig op af sofaen ved hårrødderne. Men endnu mere afgørende er måske de kommunale jobcentre, der skal stå for nyttejobbene i praksis. Her har man endnu ikke alle steder forladt de dogmer, der blev udviklet i årene med Claus Hjort Frederiksen ved roret. LÆS OGSÅKL: Det bliver en stor udfordring at finde nyttejob til arbejdsløse Risikoen er, at nyttejobbet bliver til en slags strafarbejde, der har til formål at skræmme mennesker væk fra kontanthjælp i stedet for at sluse dem ind på arbejdsmarkedet. Vil du have kontanthjælp? Fint, så skal du hugge brænde eller rydde sne med en skovl i 8 timer. 'Straffeaktionen' kan måske godt bruges til at give helt unge, der tror, at kontanthjælpssystemet er en kommunal pengeautomat, en hurtig forskrækkelse, så de forstår værdien af uddannelse. Men den kan ikke danne basis for en strategi for de lidt ældre. For som arbejdsmarkedsforsker Henrik Lindegaard Andersen i går slog fast her i avisen, forlader folk ganske vist ofte kontanthjælpen, når de sendes i kommunal arbejdslejr. I stedet hutler de sig igennem på anden vis gennem lån eller sorte småjob. Så er de muligvis ikke længere kommunens problem, men de bliver på længere sigt samfundets. Og mange vender tilbage som fuldtidsklienter ved de offentlige kasser før eller siden. LÆS OGSÅSocialchefer ønsker skrappere sanktioner i sager om kontanthjælp Endelig er der fagbevægelsen, der har et lidt splittet forhold til hele problematikken. På den ene side er man markante modstandere af meningsløs aktivering. Men på den anden side må et nyttejob ikke være så nyttigt, at det risikerer at fortrænge fuldtids offentligt ansatte. Problematikken er relevant. For det nytter jo ikke noget, hvis kommunen fyrer en 3F'er i vej & park-afdelingen og så i stedet giver ham et billigt nyttejob, hvor han skal lave det samme, som han lavede før. Men hvis fagbevægelsen ikke udviser en vis fleksibilitet, slår de reelt perspektiverne i nyttejobmodellen ihjel. Det skal ministeren sikre sig opbakning til. Mette Frederiksen understregede i Politiken i går, at nyttejob ikke har til formål at skræmme eller straffe, men at »fremme oplevelsen af, at det er godt at have et arbejde og at gøre nytte for andre«. Det er afgørende for hende at holde fast i gennem de kommende måneder. Ellers ender reformen som en ny vittighed af akutjobkaliber: det nytteløse nyttejob.