0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bo Lidegaard: Årets bedste var mit opgør med Rune Lykkeberg

Årets bedste. 2015 var 10-året for Muhammed-tegningerne, og det fik debatten til at dukke op igen - også helt inde på Politikens redaktion.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politikens kulturredaktør Rune Lykkeberg sætter i forbindelse med 10-året for publiceringen af Jyllands-Postens berømte Muhammedtegninger Politikens chefredaktør og tidligere embedsmand Bo Lidegaard stævne over håndteringen af muhammedkrisen, og om hvordan debatten bør tages i dag. Kilde: politiken.tv / Tilrettelæggelse og klip: Johannes Skov Andersen / Producer: Henrik Haupt

Bo Lidegaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bo Lidegaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Debatten om Muhammed-tegningerne er blevet en moderne dansk skæbnefortælling, som vi bliver ved med at vende tilbage til.

Det var den, der fik os til at opdage, at det vi siger og gør kan sætte hele verden i bevægelse. At vi lever i en tid, hvor det, vi siger og tegner kan høres, læses og opfattes i sammenhænge, som er helt andre og forstås, bruges og misbruges helt uden for vores kontrol eller hensigt.

Derfor bliver vi ved med at diskutere, hvad det egentlig var, Jyllandsposten fik sagt, den gang i 2005. Hvad avisen mente, hvad regeringen gjorde – og hvad der videre skete. Vi er uenige om, hvad der var budskabet og forløbet – og uenigheden bliver ved med at dukke frem, fordi det, der skete, fik så stor betydning.

Men uenigheden går dybere. For vi diskuterer også, om det var en god ide at udtrykke det – vi i øvrigt ikke kan blive enige om, hvad betød. Jeg mener, at det var dumt, både i en dansk sammenhæng og i et videre, internationalt perspektiv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter