0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi lader briterne afgøre dansk særordning i Europa

Glem alt om parallelaftaler, hvis briterne stemmer nej. I det tilfælde er eneste chance for at nå toget til Europol en ny afstemning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Bo Lidegaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bo Lidegaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I det almindelige politiske virvar forekommer det allerede at være lang tid siden, et flertal stemte nej til regeringens forslag om at samarbejde med resten af EU om blandt andet bekæmpelse af international kriminalitet.

Nejsigerne lovede, at vi sagtens kunne være med i Europol alligevel, når den nye forordning træder i kraft næste forår. Nu tikker uret, og det ser rigtig grimt ud for dem, der kigger efter.

De andre i EU har svært ved at forstå, at Danmark svarede nej til tilbuddet om frit at vælge, hvilke dele af samarbejdet vi vil være med i. Nu mener de, at det er op til os selv at finde ud af, hvad Danmark vil have andet og mere end frit valg på alle hylder.

Derfor har Bruxelles det også svært med regeringens krav, som nu er en særaftale, uden det er helt klart, hvad den skal omfatte. Bruxelles har lovet, at de gerne vil høre fra os, når vi har fundet ud af, hvad vi så gerne vil – og når de i øvrigt får tid til at se på, hvordan de kan hjælpe Danmark ud af den blindgyde, vi er gået ned ad.

Det med tiden lyder som en detalje. Men det er det ikke, og i onsdags bragte Financial Times en lille kommentar fra en mand, der ved, hvad han taler om: Jean-Claude Piris, der er tidligere generalsekretær i ministerrådets juridiske tjeneste og den, der blandt andet var med til at udforme de danske forbehold.

En ny afstemning bliver stadig mere aktuel som den eneste praktiske mulighed for, at Danmark kan nå at blive en del af det nye Europol

Selv om hans lille analyse ikke handler om Danmark, men om Storbritannien, sender den også et klart signal til vores side af Nordsøen.

Piris forfølger den tanke, få andre har haft mod til at tænke til ende: Hvordan kommer briterne i praksis ud af EU, hvis de stemmer nej ved den folkeafstemning, David Cameron har lovet til sommer? Selv om Piris helt sikkert ikke er tilhænger af den idé, er hans analyse nøgtern.

Det kan lade sig gøre. Men det tager tid. Lang tid – hvor alt, hvad der kan krybe og gå i EU, vil være travlt optaget af at rede de spegede britiske tråde ud. I forhold til det chok, et britisk nej kan udløse, vil manglende dansk deltagelse i Europol være en detalje, som må udskydes ikke bare nogle få, men sikkert mange år.

Piris peger på, at udmeldelse ifølge Lissabontraktaten skal forhandles i to år eller mere. For Storbritannien vil skulle finde svar på mindst fire besværlige spørgsmål:

1. Britisk lovgivning skal udredes fra EU-lovgivning, herunder netop når det gælder Europol. Det betyder også, at alle internationale aftaler mellem EU og andre lande skal tilpasses og særlige nationale aftaler med Storbritannien forhandles på plads.

2. Dernæst skal der findes løsninger for de omkring to millioner britiske statsborgere, der bor i andre EU-lande. Nogle vil kunne blive, andre ikke.

LÆS LEDER

EU vil formentlig være interesseret i at forhandle særlige aftaler for briterne, så de kan blive på kontinentet – medmindre nye britiske restriktioner over for EU-borgere i Storbritannien fremprovokerer en mere restriktiv holdning.

3. På handelsområdet skal briterne forhandle en ny ordning på plads, så deres adgang til det indre marked ikke snøres af. Schweiz og Norge har som bekendt allerede sådanne aftaler, men for briterne vil et tilsvarende arrangement ikke være helt enkelt.

For det første betyder det, at der skal betales et betydeligt bidrag til EU’s budget – for det andet vil Storbritannien skulle gennemføre det meste af EU’s lovgivning nationalt, herunder bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvilket netop er en af de ting, der kunne få et flertal af briterne til at stemme nej.

4. Endelig vil briterne skulle genopbygge handelsarrangementer med resten af verden. Her vil Storbritannien skulle begynde helt forfra – med EU som meget stor aktør, ikke mindst p