Mens et bredt flertal i Folketinget belaver sig på at sende danske fly og specialstyrker ned for at deltage i krigen mod Islamisk Stat, mangler den vestlige koalition svar på det mest presserende spørgsmål: Hvad nu, hvis vi vinder?
Problemet med det manglende svar vokser sig større i takt med, at de intensive bombardementer presser Islamisk Stat tilbage og gør det sværere og sværere for terrororganisationen at holde økonomien kørende og moralen oppe blandt dens hellige krigere.






























