Lyt til artiklen
Det var stadig mørkt, da jeg forleden morgen cyklede gennem Londons finansdistrikt og blev overhalet af en herre iført en sort frakke. Manden havde hverken cykelhjelm eller lys på. Til gengæld havde han hovedtelefoner på, og musikken strømmede ud af dem.
Sikke en idiot, tænkte jeg. Mens han var ved at forsvinde ned i et underjordisk parkeringshus under en storbank, tænkte jeg ved mig selv: Gad vide, hvordan sådan en type er som bankmand? Han må være en komplet umulius, når han foretager risikovurderinger. Eller også har han bare en stærk dødsdrift. I begge tilfælde uheldige egenskaber hos en mand, som tager sig af andre folks penge.
