Sidste onsdag cyklede jeg på arbejde med en pose hængende på styret. Jeg havde pæn fart på, da posen røg ind i hjulet, og jeg tog turen hen over styret og ramte med hovedet først ned i asfalten.
Det er i hvert fald, hvad manden i ambulancen fortalte mig, der var sket. Min cykelhjelm havde nemlig ikke forhindret mig i at blive slået bevidstløs, så jeg kan ikke huske noget om uheldet. Allerede midt på eftermiddagen var jeg hjemme fra hospitalet igen med et imponerende blåt øje, hudafskrabninger i ansigtet og et brækket håndled, men ellers i rimelig god form. Kun min bluse havde fået varige mén, da den blev klippet af mig.
