X er en imponerende, lettere intimiderende direktør. Ham har du helt sikkert hørt om. Y er en ret kvik og ret ung fyr, der arbejder i hans firma. Ham har du helt sikkert ikke hørt om, medmindre du også arbejder der – og i så fald vil du ved navns nævnelse skære tænder.
Da Y blev ansat for tre år siden, tog X ham øjeblikkeligt under sine vinger. Han besluttede, at Y var en mand med et enestående talent, og på ingen tid fik Y ansvaret for en hel afdeling. Men eftersom Y hverken har den nødvendige erfaring eller den rette personlighed til stillingen, er han i færd med at ødelægge det hele.






























