Torsdag i denne uge var en god avisdag for landets humanister.
'Humanisterne stormer frem', stod der på analyseplads, og den nyhed må da virkelig have fået fløjlsblazerne til at bevæge sig muntert omkring på humanioras lange gange.
For der har sandt at sige ikke været mange positive historier om de humanistiske uddannelser i de seneste mange år: De humanistiske kandidater er for dårligt uddannede, for dårligt vejledte og for arbejdsløse.
Eller dette har i hvert fald længe været den gængse fortælling om forholdene på de humanistiske fakulteter.
LÆS OGSÅDe humanistiske uddannelser har et skræmmende lavt niveau
Nu viser nye tal imidlertid, at selv om den generelle ledighed blandt nyuddannede akademikere fortsat er høj som følge af krisen, er den nu ikke længere så høj for humanistiske dimittender som for samfundsvidenskabelige ditto.
Det går altså tilsyneladende bedre for de 'verdensfjerne' humanister end for de professionsrettede djøf'ere. Hvad mon de siger til den nyhed i Dansk Erhverv og DI? Mon de bider sig selv i tungen, næste gang de pønser på at kalde de humanistiske uddannelser for de 'mest brødløse' og 'mindst erhvervsrettede'? Næppe, men det burde de. Analysen viser nemlig også, at flere og flere humanister - med historisk hastige skridt - er på vej over i den private sektor: Mens det for 30 år siden kun var 1 procent af de kunst-, kultur- og sproguddannede magistre, der var ansat for private penge, er det i dag mere end 40 procent. * Man finder dem inden for eksport, service, it, human ressource, you name it. LÆS OGSÅHumanistiske uddannelser allierer sig med erhvervslivet For seks år siden var humanisterne mere ledige end andre akademikergrupper. Det er de heller ikke i dag. Ledigheden er halveret. Årsag: humanisternes faglighed, der ofte kritiseres for at være for flyvsk og fjern for sin omverden, har åbenbart vist sig at være mere robust i krisetider end andre akademikeres faglighed. Man kan i hvert fald konstatere, at humanisterne har været mere efterspurgte under krisen, og eftersom det typisk er de fagligt mest udsatte arbejdstagere, der ryger ud i forbindelse med krisetrimninger, er fremgangen for humanisterne en dobbelt succeshistorie. Men betyder alt dette så, at man på de humanistiske fakulteter nu kan ånde lettet op og hellige sig kritikken af den rene fornuft? Desværre, man kommer ikke uden om, at humaniora - ligesom andre uddannelsesretninger - må slås med katastrofale kvalitetssvigt: De studerende får for få timer, og som følge af taxameterordningen er der for mange, der består, som egentlig burde være dumpet. LÆS OGSÅStuderende er langt mere målrettede i dag end for få år siden Centrale humanistiske dannelsesbegreber som fordybelse, selvstændighed og faglig nysgerrighed har svære vilkår, og det skal der handles på - hellere før end siden. Så her kommer et par konkrete bud, som også uden videre kan copy-pastes til andre universitetsuddannelser: -Trimestre skal sikre effektivitet. Når de studerende føler, at livet på humaniora er for langsomt og ligegyldigt, er der behov for at sætte tempoet op. Fordybelse og stærk faglighed kommer ikke af at trille tommelfingre. Så hvorfor ikke indføre trimestre i stedet for semestre? Hvorfor holde 'ferie' fra juni til september og igen omkring juletid? Lad os bare sige det, som det er: De fleste studerende laver for lidt, og de kan med stort fagligt udbytte bestille meget mere på den samme tid. Trimestre er ikke en billig løsning, eftersom den her og nu kræver mange flere undervisningstimer. Men på sigt vil det være en gave for både de studerende og samfundsøkonomien. LÆS OGSÅSU-reform glæder erhvervslivet: Nuværende system er helt skævt-Tak for nu! Lad os se det i øjnene: Det er ikke alle universitetsstuderende, der skal være kandidater. Mange bør stoppe, mens legen er god. Dette kunne man f.eks. sikre ved at gå over til en 4+2-struktur, hvor langt de fleste tager en solid fireårig uddannelse, og hvor de studerende, der har talent for det akademiske, fortsætter ad magistervejen to år yderligere? Kom nu bare i gang med den reform. -Flere penge, ja. Skal man have flere undervisningstimer og mere kvalitet i undervisningen, koster det. Punktum. Regeringen har netop misset en gylden mulighed for at kanalisere 2 mia. kr. ind i uddannelsessystemet i form af SU-besparelser. Disse penge valgte uddannelsesministeren pænt at give til finansministeren. Men hvis færre nu skal have en kandidatuddannelse, og hvis flere fremover kommer hurtigere gennem studiet, vil der også blive frigivet flere penge i systemet. Det store spørgsmål er nu, om vores politikere er klar til at tage de nødvendige skridt, som almindelig sund fornuft - sensus communis - tilsiger.
