Hvis man gerne vil have folk til at lytte, er det sjældent en god ide at skrige dem ind i ansigtet.
Det kan let få den modsatte effekt: De lukker ørerne og tænker Vorherre bevares! Man skal bruge sine virkemidler med omhu, og hvis man er forsker, skal man være endnu mere omhyggelig. Ellers mister man det vigtigste virkemiddel, man overhovedet har: sin troværdighed.






























