Rangoon, januar 1996 Aung San Suu Kyi tager imod i det store, stille hus ved søen i Rangoons udkant. Hun er just sluppet fri efter seks års husarrest. Kort efter straffer generalerne hende med endnu en årelang husarrest. I samtalens løb siger hun bl.a. »Vi søger ikke at underminere hæren. Jeg er general Aung Sans datter, og det ville være paradoksalt, hvis jeg skulle stræbe efter at underminere min fars livsværk. Jeg forlanger heller ikke, at militæret skal opgive politisk indflydelse«.
Spøgelser huserer på stemmesedlerne i sejlivet diktaturRangoon, april 2012 I dag afholdes suppleringsvalg til det burmesiske parlament, der blev oprettet efter valgene i 2010. 48 ledige pladser af et samlet antal på 656 skal besættes. Aung San Suu Kyi opstiller i et fattigt distrikt, et par timers bilrejse fra Rangoon. Det forventes, at hendes parti, som for kort tid siden var illegalt, vil vinde størstedelen af de ledige pladser. Det er første gang siden 1990, der afholdes frie valg i landet.


























