Kairo er grebet af frygt. Det er hovedindtrykket efter er besøg i den egyptiske hovedstad. Frygt og usikkerhed.
Mange taler om et militærkup. Ikke i dag eller i morgen, men når situationen er blevet værre, om to år eller tre. Som udenforstående har man svært ved at forestille sig, at den kan blive meget værre. Men som en af landets mest begavede politiske kommentatorer, Abdel-Moneim Said, en af initiativtagerne til det hedengangne dansk-sponsorerede mellemøstfredsprojekt, Louisiana-konferencen, siger: Egypterne er fredsommelige mennesker. Da hæren 23. juli 1952 gjorde oprør mod kongen, var det overstået i løbet af 0,5. Inden der var gået tre dage, havde kongen abdiceret og var på vej udenlands på sin kongelige yacht, fulgt af en salut på 23 skud.




























