En arabisk fabel fortæller om en far, der en vinterdag går på fuglejagt med sin lille søn.
På en gren sidder fuglefar med sin unge. Jægerne nærmer sig, og den lille fugleunge siger:»Se, jægeren græder«. Og fuglefar svarer: »Se ikke på hans øjne, men hold øje med hans hænder«. Den lille fabel er god at holde sig for øje,hvad angår Egypten, hvor broder Mohamed Mursi på søndag bliver indsat som Egyptens første folkevalgte præsident. Officielt fik Morsi 51,7 procent af stemmerne i præsidentvalgets anden runde, og hans modpart, Ahmed Shafik, der repræsenterede det gamle regime, fik 48,3 procent Der er ingen grund til at hæfte sig ved tallene, ud over at de illustrerer, at den egyptiske vælgerbefolkning er dybt polariseret.




























