Det syriske kludetæppe bliver trevlet op

Syrien. Assad-familien har regeret siden 1970, da hans far, der var chef for luftvåbnet, kuppede sig til magten.
Syrien. Assad-familien har regeret siden 1970, da hans far, der var chef for luftvåbnet, kuppede sig til magten.
Lyt til artiklen

Det vil snart vise sig, at det mindste problem i forbindelse med den syriske konflikt var at få fjernet Bashir Assad. Ifølge nogle rapporter er han flygtet fra hovedstaden Damaskus og har taget tilflugt i havnebyen Latakia, hvorfra han leder den sidste fase i kampen mod oprørsstyrkerne. Men hvad vil der ske efter hans fald? Assad-familien har regeret Syrien siden 1970, da hans far, der var chef for luftvåbnet, kuppede sig til magten. Med Assad falder hele den konstruktion, der hedder Syrien, og som har holdt sammen på kludetæppet af religiøse og etniske grupper. Statsapparatet, der var domineret af det alawittiske mindretal, hvor Assad-familien udgjorde en klan, er brudt sammen, og det sekulære, panarabiske Baathparti, der udgjorde regimets ideologiske rygrad, er i opløsning. Det Syrien, vi har kendt, er i færd med at gå til grunde – og det vil aldrig genopstå i sin tidligere skikkelse. Det etnisk-religiøse kludetæppe, som Assad-regimet med brutal magt forsøgte at forme til en nation, vil blive opløst i sine bestanddele. Sunnier og shiamuslimer, kristne, drusere og kurdere vil indbyrdes bekrige hinanden støttet af udenlandske interesser.

Over 44.000 har mistet livet under konflikt i Syrien Konflikten har i sin første fase kostet 40.000 mennesker livet, medens i titusindvis andre er blevet såret eller voldtaget. Mindst en halv million er blevet fordrevet fra deres hjem. Syrien er blevet en kampplads for interesser, der er stærkere end landet. Konflikten startede for snart to år siden som et lokalt opgør i en lille provinsby ved den jordansk-syriske grænse, Dera, mellem unge demonstranter og Assads sikkerhedsstyrker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her