Vil 'reservehjulet' køre ekstremisterne over?

Farao. Ægyptens præsident, Mohammed Morsi, konfererer med en hjælper under hans kampagne i juni.
Farao. Ægyptens præsident, Mohammed Morsi, konfererer med en hjælper under hans kampagne i juni.
Lyt til artiklen

Angrebet på den amerikanske ambassade i Kairo, kort før præsident Mohammed Morsi skal møde USA's præsident i New York under FN's Generalforsamling, har sat Morsi på en alvorlig prøve. Ikke blot i forhold til USA, men også indenrigspolitisk. Bag demonstrationen stod de muslimske brødres konkurrent om de rettroendes stemmer, det ekstremistiske Salafi-parti, som er antiamerikansk, anti-Israel og pro-sharialovgivning. LÆS OGSÅAl-Qaeda: Konsulat-angreb var hævnaktion Salafisterne er blandt Morsis skarpe kritikere, utilfredse med den pragmatiske holdning, som han har anlagt, siden han blev valgt til præsident i juni. 'Reservehjulet' blev Morsi kaldt, fordi de muslimske brødre opstillede ham som præsidentkandidat, efter at deres favorit var blevet diskvalificeret af valgkommissionen. I august manøvrerede 'reservehjulet' den komite af generaler, der havde styret Egypten siden præsident Hosni Mubaraks fald, fra magten. Anledningen var, at hæren havde svigtet sit ansvar og overladt Sinaiørkenen til jihadister og andre militante grupper, der i samarbejde med beduinerne i praksis havde løsrevet Sinai fra Kairos kontrol.

En gruppe jihadister havde angrebet en egyptisk politistation ved byen El Arish og dræbt 16 politisoldater, hvorefter de stjal to panservogne, som de anvendte til et angreb over grænsen til Israel. Det gav Morsi anledning til at fyre feltmarskal Tantawi og tvinge militæret tilbage til dets barakker og definitivt ud af egyptisk politik. Noget tilsvarende er sket i Tyrkiet, hvor det tog det muslimske AK-parti ti år at neutralisere den tyrkiske hær, der har domineret landet i 80 år. Morsi gjorde det i løbet af tre måneder. 'Reservehjulet' er i dag det eneste hjul i Egypten, der ruller. Hvis det går som forventet, vil Morsi, ifølge den nye forfatning, der er under udarbejdelse, blive chef for de væbnede styrker, hvilket bl.a. giver ham myndighed til at erklære krig uden at rådføre sig med hærens ledelse. Han er kommet langt, siden han sad i fængsel sammen med andre muslimske brødre under præsident Mubaraks regime. Dengang sad Mubarak i præsidentpaladset, i dag er rollerne ombyttet, og den egyptiske presse kritiserer Morsis kone, fordi hun bruger offentlige midler til at indrette en overdækket svømmepøl. Efter at have kastet militæret på porten er Morsi i dag enehersker med samme beføjelser som Mubarak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her