Sluk telefonen, hvis du har dit liv kært. Den simple forholdsregel ignorerede den iranske general Mohammed Ali Allahdadi for to uger siden. Resultatet var, at den israelske efterretningstjeneste lokaliserede hans opholdssted i den syriske del af Golanbjergene.
Missilet dræbte ham, fem andre iranske officerer og seks hizbollahguerillaer. En af dem var søn af Hizbollahs militære chef, der blev snigmyrdet for et par år siden i Damaskus.




























