Zlatan Ibrahimovic er et forunderligt fænomen. Han gør alt det, forældre siger til deres børn, de ikke må. Og alligevel sidder familien og beundrer ham sammen foran fjernsynet. Han står for alt det, som er forbudt af den svenske statsfeminisme. Og alligevel er han elsket, ofte begæret af moderne veluddannede kvinder. Han er voldelig, utilregnelig og uden uddannelse, men han er et ikon for intellektuelle mænd. Han er diktatorisk i et demokratisk samfund, men fremstilles i den berømte Volvo-reklame som selve symbolet på det moderne Sverige.
Som ung holdt han ikke med det svenske landshold, han holdt med Brasilien. Den første gang, han som 14-årig mødte den svenske landsholdsmålmand, vidste han ikke, hvem det var. Men han overvejede, hvordan han kunne stjæle hans bukser. Han identificerede sig ikke med Sverige, han foragtede de svenske institutioner og holdt sig ude i Nordeuropas største ghetto, Rosengård.
