Forældre og bedsteforældre bilder ofte familiens yngre generationer ind, at »i gamle dage var alting meget bedre«, selv om det i virkeligheden slet ikke var sådan, de selv oplevede datiden, før den havde fået en tur gennem erindringens behagelige filter. Børn over en vis alder har da for det meste også kun hovedrysten til overs for den slags bemærkninger og tænker slet ikke over, at tiden helt automatisk bringer dem selv i en tilsvarende situation, hvor ingen vil tro på, at »i gamle dage var alting meget bedre«. Så når de fodboldinteresserede om 20 eller 40 år sidder foran tv-væggen og proklamerer, at »EM-slutrunden 2008 nu var den bedste nogensinde«, er der overhængende risiko for, at det bare vil blive ignoreret som gammelmandssludder. Men hvorfor ikke gøre noget ved den urimelighed allerede nu? Print denne tekst ud, skriv det selv i din dagbog eller optag en video, som du kan gemme i cyberspace, hvor du slår det fast: EM-slutrunden i fodbold 2008 er helt fantastisk! Og så er der i skrivende endda kun grund til at håbe, at den bliver endnu bedre. De indledende kampe har dokumenteret, at det er holdene, der spiller mere for at vinde end for at undgå at tabe, der har succes. Portugal har sprudlet af variation, Holland har angrebet fra alle vinkler, Spanien har endelig fået udbytte af sine kreative kræfter og senest har Rusland meldt sig med hvirvelvindsfodbold af international klasse. De kan umuligt vinde EM alle fire, men lige så umuligt er det, at hele kvartetten pakker sig sammen i påpasselighed fra kvartfinalerne om fremefter, så underholdningen og dramatikken – gnisterne må springe, når Kroatien møder Tyrkiet - kan kun fortsætte, forhåbentlig. Naturligvis er der en risiko for, at store nationer som Tyskland og Italien ’ødelægger’ fodboldfesten med målrettet og kontrolleret søgen efter det nødvendige resultat, men umiddelbart forekommer det usandsynligt, at skulle kunne ske i ultimativt omfang.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce