Uanset hvordan vejrudsigten for den københavnske vestegn ser ud, skal Per Bjerregaard klæde sig på til stormvejr, når han tager på stadion søndag eftermiddag.
Et verbalt og mentalt et af slagsen er i hvert fald under kraftig opsejling fra de mest inkarnerede fans af Brøndbys superligahold, der nok vil støtte holdet i kampen mod FC Midtjylland, men samtidig lade opbakningen udtrykke voldsom utilfredshed med den magtfulde bestyrelsesformand. Derfor holder de sig væk fra tilskuerpladserne indtil dommerens første fløjt og farver først derefter hjertet af den blå-gule opbakning – Faxe-tribunen – mere rød end nogensinde før.




























